Projektsymposiet 2019 – Maximize er med igen

Skal du med på Projektsymposiet i år?

Maximize bidrager i år med workshoppen:

Projektlederen som adfærdsleder
– et nyt paradigme og måde at tænke forandring på
Onsdag 29. maj kl. 13.30 -15.30

hvor du kan møde:

Mettelene Jellingaard, seniorkonsulent, InSide Kommunikation
Mette Dal Pedersen, Maximize Consult

Beskrivelse & udbytte
• Viden om menneskers tænkning
• Viden om nudging og hvordan det kan bruges i at lede forandringer
• En model for hvordan vi bedre kan planlægge en forandring
• Lær at bryde en forandring ned i konkret adfærd

Som projektleder skal du være skarp på at oversætte visioner, strategier og resultatmål til konkret
ønsket adfærd – altså skal du være en dreven adfærdsleder! Det er ofte svært at få projektets
forandring så konkret, at man får interessenterne til at ændre adfærd. Og samtidig viser forskning ”at kun
omkring 5% af vores beslutninger udspringer fra bevidst, rationel tænkning.” Med indblik i helt ny
forskning og praksis inden for adfærdsøkonomi og beslutningsteori, vil du forstå, hvorfor
interessenterne handler, som de gør. Du vil blive indført i læren om, hvordan den ubevidste hjerne
fungerer, og ikke mindst hvordan man bedst motiverer sine omgivelser til forandringer igennem blandt
andet nudging.

Ledelse at forandringen skaber vi sammen ved at finde barrierer, fjerne benspænd og udvikle nemmere
vej til målene. Vi undersøger, hvad der skal til for at få det begrænsede menneske til at ændre på vaner
og dermed sikre en bedre vej til en forandring. Vi vil igennem workshoppen arbejde med en
konkretisering af deltagernes forandringsmål og oversætte det til konkret adfærd. Og vi vil igennem en
adfærdsmodel arbejde med at analysere mulige forhindringer i at nå forandringsmålene. Og se på
hvilke indsatser, der bedre kan sikre implementering af forandringen.

Nøgleord
• Menneskets 3 begrænsninger
• 7 trins forandringsmodel
• Ny viden om beslutnings- og adfærdsteori
• Fra abstrakt og kompleks til det enkelte og konkrete
• Nudging

Målgruppe
Vi henvender os til projektledere og ledere som arbejder med forandring og strategi implementering i
hverdagen.

Du finder programmet for Projektsymposiet  her

Vi glæder os til at se dig!

Flere nyheder

Hybrid projektledelse

Maximize gennemførte henover efteråret 2023 en spørgeundersøgelse hos en lang række virksomheder ift. erfaringer og udfordringer med planlægning og eksekvering af projekter og brug af

Læs mere »