Maximize Consult ApS byder velkommen til ny meddirektør og salgschef

I takt med vores fortsatte vækst, er vi glade for at annoncere udvidelsen af vores ledelsesteam hos Maximize Consult.
 
Karsten Dyhrberg Nielsen træder ind som ny medejer og meddirektør. Med over 20 års erfaring på direktørniveau inden for IT, med-tech, samt medie- og underholdningsindustrien har Karsten været forrest i store strategiske transformationer. Han vil nu lede vores indsats inden for udvikling af management consulting og AI-løsninger.

Vi er også stolte af at kunne introducere Susanne Ravnholt Edemann som vores nye salgschef. Med et solidt fundament af 25 års erfaring i IT, salg og ledelse, og med tidligere roller hos IT-leverandører som f.eks. IBM vil Susanne være en betydelig forstærkning til vores team.
 
Damián Arguimbau, medstifter og direktør hos Maximize Consult, udtaler: “At kunne byde Susanne og Karsten velkommen er en stor glæde. Med deres indsigt og erfaring vil vi kunne fortsætte vores mission om at skabe håndgribelig værdi for vores kunder gennem topkvalificerede konsulenter.”
 
Karsten tilføjer: “At blive en del af Maximize Consult og udvide vores impact sammen med Damián, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med i over 15 år, er en ære. Virksomheden har været på en fantastisk rejse gennem de seneste mange år og har igen og igen bevist vigtigheden af at forstå og matche organisationers behov med konsulenter, der rent faktisk kan gøre en forskel.”
 
Susanne fortæller: ”Jeg har fulgt Maximize Consult de seneste år og er imponeret over deres professionelle tilgang og succes på det danske marked. Deres ledelse og projektledere kombinerer stærk teoretisk viden med omfattende praktisk erfaring, som sikrer en succesfuld gennemførelse af forretningsnære, strategiske og kritiske IT-projekter hos deres kunder. Jeg ser frem til et værdiskabende samarbejde med mine nye super-professionelle kolleger.”
 
Vi ser frem til at fortsætte vores engagement og udvikle vores samarbejde med både eksisterende og nye kunder, nu med endnu stærkere ledelse og udvidede kompetencer.
 
For yderligere information kontakt venligst Damián Arguimbau på 2845 2002 eller Karsten Dyhrberg Nielsen på 3022 4040.
 

Flere nyheder

SKI 02.14

Så er Maximize Consult optaget i SKI’s dynamiske indkøbssystem, 02.14 It-konsulenter.Vi glæder os til at levere endnu flere erfarne eksperter, der også er dygtige praktikere!

Læs mere »

Hybrid projektledelse

Maximize gennemførte henover efteråret 2023 en spørgeundersøgelse hos en lang række virksomheder ift. erfaringer og udfordringer med planlægning og eksekvering af projekter og brug af

Læs mere »