Management Consultant – vil du med på holdet?

ERFAREN MANAGEMENT KONSULENT MED RÅDGIVNINGSTALENT
Til vores faste stab søger vi en ny konsulent-kollega med erfaring i at rådgive kunderne om deres IT-forretning, og som ved hvad det kræver at være en god konsulent.

OM OS
Maximize Consult er en konsulentvirksomhed, hvor vi har succes med at hjælpe både private og offentlige virksomheder med IT- og projektudvikling, Compliance samt Service Management.
Vi har et netværk af ekspertkonsulenter og anvender kun dygtige og erfarne konsulenter, hvilket gør os markedsførende på kvalitet. Vores ideelle kunder er som regel virksomheder, hvor vi kommer tæt på kundens forretning i udviklingen og opgaveløsningen sammen med dem.

OPGAVEN OG DINE KOMPETENCER
Vi søger dig, der har lyst til at realisere dit entreprenør-gen og være med til at bringe kunder og Maximize til nye højder. Du skal kunne dokumentere din erfaring og være i besiddelse af en evne til at designe de helt rigtige løsninger sammen med kunderne og vores øvrige konsulenter.

Dit rådgivningstalent skal basere sig på en relevant uddannelse på kandidatniveau og minimum 10 års erfaring. Du skal have en særdeles høj faglighed i dybden og bredden, være ambitiøs på kundernes og virksomhedens vegne og være ekstrovert og i besiddelse af et godt humør. Det er vigtigt, at du har det godt med at sælge og kan tale med såvel høj som lav. Du skal endvidere kunne:

  • Forstå IT-udviklingsprocesser og de relaterede aspekter omkring vedligeholdelse, drift m.v.
  • Have evnen og ønsket om at arbejde sammen med mennesker, drive workshops, facilitere procesændringer og træne kundernes medarbejdere
  • Have et bredt professionelt netværk, der er relevant og kan nyttiggøres til at udvikle it-forretningen
  • Drive kundeaktiviteter og -leverancer og hjælpe vores forretning med at vokse kommercielt
  • Udvikle forretningskoncepter i samarbejde med kunderne og konsulentteams
  • Lede leveranceteams, og indgå i de projekter du hjælper kunderne med

VI TILBYDER
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor du indgår i et tæt fagligt stærkt team af medarbejdere, konsulenter og samarbejdspartnere. Vi er flittige, fleksible og gode til at videndele, og har i det hele taget et respektfuldt og solidt samarbejde i dagligdagen. Vi bor i Søborg tæt på offentlig transport og i nye moderne lokaler, hvor der også tilbydes frokostordning. Din løn er konkurrencedygtig og afstemmes efter dine kvalifikationer. Der vil også være mulighed for hjemmearbejde. Vi understøtter din faglige udvikling, som vi vægter højt. Der vil være mulighed for at blive partner, hvis forventningerne indfries.

ANSØGNING
Send ansøgning og CV til trine@maximizeconsult.dk og fortæl, hvorfor det lige skal være dig, vi skal ansætte. Vedlæg et CV med eksamensbevis fra din uddannelse. Vi indkalder løbende til samtale.
Har du behov for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Damián Arguimbau på tlf. 2845 2002 eller Mette Dal Pedersen på 2120 0030.

Print/download HER 

Seneste indlæg